Nordkraft Big Band spiller en skolekoncert sammen med omk. 250 elever fra 3, 4. og 5. klasse på Gl. Hasseris Skole i Aalborg.
Musikken er skrevet tilbage i 2013 til Nordkraft Big Bands skolekoncert-projekter, af sangerinden Helle Henning og bigbandets egen guitarist Martin Granum. Skolekoncert-projekterne går ud på, at præsentere bigbandmusik for børn – i børnehøjde – som en aktivt del af undervisningen. Eleverne øver seks børnesange i musikundervisningen i løbet af fem til seks måneder, og herefter skal de synge disse sange sammen med Nordkraft Big Band, ved en koncert for familie og venner.
Arrangør: Gl. Hasseris Skole
Entré i døren: kr. 50,00