UNDERVISNIGNSMATERIALE FOR 6.-7. KLASSE
“Rejse Gennem Bigband-land” er delt i fire overordnede perioder, der repræsenterer bigbandets udvikling. Nordkraft Big Band vil til koncerten på jeres skole tage jer på en musikalsk rejse gennem bigband land – en historiekoncert, der spænder fra oprindelsen af den rytmiske musik til nutidens altomfavnende jazzorkester. For at være forberedt på koncerten anbefales det, at eleverne arbejder med nedenstående fire overordnede emner/perioder.
Der er i forløbet lagt vægt på at udvide elevernes musikforståelse og kendskab til de historiske perioder.
Derudover er det mundtlige og formidling på engelsk i fokus.
Del eleverne ind i grupper af 3-4 i hver gruppe, så alle fire overordnede tidsperioder er repræsenteret.
Eleverne skal fremlægge deres arbejde for hinanden på engelsk. Giv eleverne tre lektioner til at arbejde i og én lektion til at fremlægge i. Fremlæggelserne kan være som powerpoint, prezi, plancher eller andet. Fremlæggelserne skal indeholde 1-2 musikeksempler som er valgt på forhånd. De obligatoriske musikeksempler er skrevet under hver periode. Se nedenfor. De enkelte grupper præsenterer musikeksemplerne på storskærm for klassen.
Nedenstående spørgsmål skulle gerne hjælpe eleverne til at få fokus på emnerne. Ikke ment som at de skal svare på dem alle, men som en stilladserende hjælp.
Som kildemateriale kan eleverne bruge denne artikel fra dr.dk og downloade denne Bigbandhistorie-pil.
Har I mere tid, kan klassen løse denne Kahoot, der opsummerer alle fire perioder i bigbandets historie. (Kahooten er på dansk).
1. periode
New Orleans – de sortes tradition, jazzens opståen (slut 1800-tallet til start 1900-tallet)
Til selve koncerten på jeres skole vil Nordkraft Big Band bl.a. spille “Oh, When The Saints”.
Jazzens opståen:
- Aftal i gruppen, hvordan I vil fremlægge jeres projekt.
- Læs denne baggrundstekst og undersøg yderligere, hvor jazzmusikken stammer fra:
Jazzen opstod i New Orleans. Musikken spillede en dominerende rolle til hverdag og fest – både i glæde og sorg. Byens mange marchorkestre/parade-bands blev brugt, når man skulle reklamere eller overbevise andre om noget. Så gik eller kørte de gennem byens gader sammen med børn, der forestillede sig, at de var en del af orkestret. Mødtes to orkestre, blev der udkæmpet en musikalsk duel, indtil et af orkestrene valgte at vige pladsen. Også ved begravelser havde man et orkester til at gå og spille foran kisten. På vej til kirkegården spillede man langsomme, triste salmer, men på vej fra kirkegården slog orkestret over i mere glade og lystige numre. Kirkens og dens musik, i form af gospel og spirituals, betød meget for den sorte befolkning. Jazzens musikalske rødder findes hovedsageligt i den afroamerikanske subkultur: Worksongs og blues. Når slaverne arbejdede hårdt i bomuldsmarkerne, sang de for at lindre og trøste sig selv. Heriblandt “Oh, When The Saints”. Men hvad handler sangen egentlig om? Disse “Saints” er dem, vi til dagligt kalder “Helgener”. En helgen er ikke her ment som en ganske særlig kristen, der er et specielt godt forbillede, men mere en ganske almindelig kristen, der nu er død og derfor venter på opstandelsens dag. Sangen bygger på de bibelske forudsigelser om, hvordan denne verden en dag vil forsvinde, mens de store engle blæser i deres trompeter, og Jesus vil komme med en helt ny og meget bedre verden, som alle kristne får lov at gå ind i.
- Fortæl klassen om, hvilke(t) årstal vi befinder os i, i jeres periode.
- Hvilke to kontinenter har jazzen primært rødder i?
- Hvad blev jazzmusikken brugt til i slut 1800-tallet?
- Hør sangen: “Oh, When The Saints” https://www.youtube.com/watch?v=wyLjbMBpGDA.
- Se videon med New Orleans-optog: https://www.youtube.com/watch?v=LOluh_1_rlw&t=18s
- Lav en analyse af teksten – hvad handler den om? (download node/tekst her)
- Brug “Oh, When the Saints” optogsvideoen som den video, I præsenterer for klassen – den skal I jo høre til koncerten.
- Øv jeres fremlæggelse, så det engelske sidder lige i skabet.
- Fremlæg for resten af klassen.
2. periode
Swing, swing, swing – Bigbandets opståen (1920’erne til 1940’erne)
Til selve koncerten på jeres skole vil Nordkraft Big Band spille swingnummeret “Sing, Sing, Sing”, som eleverne arbejder med i denne lektion, samt nummeret “Salt Peanuts”.
Bigbandets opståen:
- Aftal i gruppen, hvordan I vil fremlægge jeres projekt.
- Læs denne baggrundtekst og undersøg yderligere, hvad der kendetegner perioden:
I denne periode opstår selve bigbandet, som først er opdelt i sorte/hvide, hvilket så senere bliver blandet. Størrelsen på bigbandet skyldtes akustik, da man skulle kunne spille større spillesteder op. Dengang havde man ikke veludviklede forstærkere og højtalere, så orkestrene skulle være større for at kunne spille kraftigt. Der var i denne periode også flere og flere, der skulle ud at feste, danse og have det sjovt.
- Fortæl klassen om, hvilke(t) årstal vi befinder os i, i jeres periode.
- Hvilke instrumenter er normalt med i et bigband? (download oversigt her)
- Hvilke fysiske/akustiske forhold medvirkede til, at bigbandet opstod? Hvorfor voksede de små jazzorkestre sig til store bigbands?
- Vis to musikeksempler for klassen. Brug “Sing, sing, sing” – Benny Goodman: https://www.youtube.com/watch?v=r2S1I_ien6A og “Salt Peanuts”: https://youtu.be/jaN-Hbm1Zoo?t=33
- Beskriv forholdet mellem sorte og hvide i USA dengang.
- Øv jeres fremlæggelse, så det engelske sidder lige i skabet.
- Fremlæg for resten af klassen.
3. periode
Bigbandet som eksperimenterende kunst- og koncertmusik (slut 1950’erne til 1980’erne)
Til selve koncerten på jeres skole vil Nordkraft Big Band spille nummeret “Moanin”, samt balladen “The Nearness Of You”. Dette for at demonstrere, hvor forskellige udtryk bigbandet kan omfavne.
Syret koncertmusik:
- Aftal i gruppen, hvordan I vil fremlægge jeres projekt.
- Læs denne baggrundtekst og undersøg yderligere, hvad der kendetegner perioden:
Det er i denne periode, at bigbandet går fra at være forholdsvist danse- og underholdningsmusik til at være mere koncert- og kunstmusik. I denne periode gik det faktisk helt amok. Jazzmusikerne eksperimenterede både med euforiserende stoffer, vilde akkorder og forskellige lydeffekter som fx. forvrængede guitarlyd. Der kom med andre ord strøm på.
Der opstod flere moderne stilarter. I stedet for at være dansemusik blev jazzen nu kanaliseret over i en kunstmusikalsk retning. Musikken blev baseret på improvisation og fri instrumentbehandling. Man så bort fra det hidtidige regelsystem og klangideal og brød rammerne. Musikerne blev inspireret af rocken, den tredje verdens musik, og man ville opnå høj grad af improvisatorisk frihed. Der blev i højere grad improviseret kollektivt i stedet for deciderede soloer. Vildt var det!
- Fortæl klassen om, hvilke(t) årstal vi befinder os i, i jeres periode.
- Præsentér disse musikvideoer for klassen: “Moanin” – Charles Mingus: https://www.youtube.com/watch?v=__OSyznVDOY og lad dem lytte til “The nearness Of You” https://www.youtube.com/watch?v=bEhfK7t3iSo
- Hvad var musikerne inspireret af i denne periode?
- Var der strøm til instrumenterne?
- Fortæl om, hvad improvisation er.
- Fortæl om forskellen på den tidligere kendte dansemusik og den nu mere kunstneriske stil. Hent hjælp fra linket: https://www.dr.dk/musik/webfeature/laer-at-elske-jazz.
- Øv jeres fremlæggelse, så det engelske sidder lige i skabet.
- Fremlæg for resten af klassen.
4. periode
Bigbandet i dag (1980’erne til 2020’erne)
Til selve koncerten på jeres skole vil Nordkraft Big Band spille et filmtema og en medley af mere nutidig popmusik af bl.a. Dualipa, en af de største amerikanske kunstnere lige pt.
Bigbandet i dag:
- Aftal i gruppen, hvordan I vil fremlægge jeres projekt.
- Læs denne baggrundtekst og undersøg yderligere, hvad der kendetegner perioden:
Bigbandet bruges til alt muligt i dag og ses nu også i selskab med strygerinstrumenter. Det bruges bl.a. til film og tv-shows (fx. X-factor, Juleshows m.m.). Nogle af de store amerikanske kunstnere vi kender kommer faktisk ud af jazz- og bigband-traditionen – det er deres musikalske arv. Populært kalder man ofte bigbandet for den rytmiske musiks symfoniorkester. Man kan spille hvad som helst med et bigband. Heriblandt kan nævnes at fx. Lady Gaga, Justin Timberlake og Christopher har optrådt med bigband, ligesom store filmselskaber som Disney også gør brug af bigbandmusik.
- Fortæl klassen om, hvilke(t) årstal vi befinder os i, i jeres periode.
- Undersøg i hvor mange sammenhænge et bigband kan bruges.
- Hvor kan man høre et bigband i dag?
- Fortæl om, hvilke andre instrumenter bigbandet kan spille sammen med. Se de mest almindelige bigbandinstrumenter her.
- Udvælg og præsentér to af følgende eksempler for din klasse (klippene demonstrerer bigbandet i dag i samspil med nogle af de største kunstnere og film):
- Klip fra Disney/Pixar-filmen “Soul”: https://www.youtube.com/watch?v=DRNPg-xPoZc
- Lady Gaga og Tony Bennet: “The Lady Is a Tramp”: https://www.youtube.com/watch?v=hpbh-lZFRCg
- Christopher og DR Big Bandet med strygere: https://www.youtube.com/watch?v=qxC0mYoRrZc
- Justin Timberlake og bigband – verdensturné (trailer fra film på Netflix): https://www.youtube.com/watch?v=XlT7UQm5pfY
- Klip fra filmen Whiplash (film om en bigband trommeslager): https://www.youtube.com/watch?v=ZZY-Ytrw2co
- Øv jeres fremlæggelse, så det engelske sidder lige i skabet.
- Fremlæg for resten af klassen.
Materialet er udarbejdet i 2021 af Mathilde Damborg, Bitten Bagger og Peter Lund Paulsen. Illustrationer af Eva Lautrup.