Lektion 2 (45 min.)
Swing, swing, swing – Bigbandets opståen (1920’erne – 1940’erne)
Anden lektion zoomer ind på bigbandets opståen og bygger videre på elevernes musikforståelse, hvilken sættes ind i et større tidsperspektiv. Denne lektion har dog sit hovedfokus på musikudøvelsen, da eleverne i grupper ved hjælp af bodyperkussion, perkussioninstrumenter og koreografi spiller/danser med på et swingnummer.
Sidste punkt i lektionen er nummeret “Salt Peanuts” som er et eksempel på bebop-genren.
Til selve koncerten på jeres skole vil Nordkraft Big Band spille swingnummeret “Sing, Sing, Sing” som eleverne arbejder med i denne lektion, samt “Salt Peanuts”.
Forberedelse til lektionen:
- Udskriv tidslinje-plakat – download den her
- Læs her om baggrunden for bigbandets opståen:
I denne periode opstår selve bigbandet, som først er opdelt i sorte/hvide, hvilket så senere bliver blandet. Størrelsen på bigbandet skyldtes akustik, da man skulle kunne spille større spillesteder op. Dengang havde man ikke veludviklede forstærkere og højtalere, så orkestrene skulle være større for at kunne spille kraftigt. Der var i denne periode også flere og flere, der skulle ud at feste, danse og have det sjovt.
- Lyt til nummeret “Sing, Sing, Sing”: https://www.youtube.com/watch?v=r2S1I_ien6A og udskriv partitur til nummeret – download partitur her. I partituret findes alle rytmer og melodi samt en oversigt over hvem, der skal spille hvornår. Brug materialet som en guideline, men brug øret.
- Find de forskellige instrumenter til partituret frem: hi-hat, conga, stomp-tromme, Kazoo, rasleæg/maracas.
- Inddel eleverne i grupperne:
- Hi-hat (svær)
- Conga (svær)
- Stomp-tromme (svær)
- Basunbevægelsesgruppe (ultra-let) – se video her: https://www.youtube.com/watch?v=vaHZxUg0yrM
- Kazoo (moderat)
- Rasleæg/maracas (let)
- Dansegruppe (moderat): Eleverne skal selv ud fra videoen: https://youtu.be/TOPSETBUgvQ?t=45 sammensætte en 8-takters koreografi, som de efterfølgende kan vise for resten af klassen – og evt. lære resten af klassen, hvis I har tid.
- Se videoen med nummeret “Salt Peanuts” https://www.youtube.com/watch?v=y6N8eL-cuEU. Nummeret, som er i bebop-stilen, demonstrerer, hvor overlegne de sorte jazzmusikere var både teknisk og intellektuelt, og hurtigt tempo og toneskift var det centrale.
- Køb en pose peanuts ;-)
Selve lektionen:
- Brug tidslinjen til at forklare eleverne, hvor vi nu er i bigbandets historie.
- Lyt til nummeret “Sing, Sing, Sing”: https://www.youtube.com/watch?v=r2S1I_ien6A
- Placér eleverne i de syv grupper:
- Hi-hat (svær)
- Conga (svær)
- Stomp-tromme (svær)
- Kazoo (moderat)
- Rasleæg/maracas(let)
- Basun-bevægelsesgruppe (ultra-let) – se video her: https://www.youtube.com/watch?v=vaHZxUg0yrM
- Dansegruppe (moderat): Eleverne skal selv ud fra denne video https://youtu.be/TOPSETBUgvQ?t=45 sammensætte en 8-takters koreografi, som de efterfølgende kan vise for resten af klassen – og evt. lære resten af klassen, hvis I har tid.
- Send dansegruppen ud for at øve i et andet lokale eller på gangen.
- Øv de forskellige rytmer med eleverne: Spil rytmer efter anvisningerne i partituret til musikken: https://youtu.be/r2S1I_ien6A
- Spil og dans til “Sing, Sing, Sing” sammen.
- Har I mere tid, så lad danserne lære de andre elever dansen.
- Se og lyt til nummeret “Salt Peanuts” https://www.youtube.com/watch?v=y6N8eL-cuEU, mens du deler peanuts ud ;-) Snak med eleverne om, at bigbandet i swing-tiden blev brugt som underholdnings- og dansemusik. Det var datidens popmusik og det var dét, man tog ud og dansede til, ligesom man gør med nutidens popmusik.